|
|
| Omgivelserne
og Service |
|
 |
 |
|
Om sommeren er
Brantevik fuld af liv. Mindst en gang om ugen er der ”jazz under
stjernerne”, hvor kendte musikere og sangere optræder. Der danses
til levende musik forskellige steder i byen, f.eks. på den sydlige
havns sommerrestaurant. |
|
Brantevik tilbyder også vidunderlige rekreative områder og
bademuligheder langs med havet. Har man lyst til at opholde sig på
bølgen blå, kan man sejle med ”Hoppet”, en herlig skude, der er
fremstillet efter de traditionelle metoder og efter gammel model.
”Hoppet” kan lejes i kortere eller længere tid. (Se båden under
linket ”Velkommen”). |
|
6
km fra Brantevik ligger Simrishamn, en fin sommerby og regionens
største by. Butikker, restauranter og caféer på Østerlen har stort
set åbent hver dag i højsæsonen.
|
 |
. |
|
|
|
Østerlen, ”Sveriges
Provence”, byder på en fantastisk smuk og styrkende natur, som
indbyder til sport og rekreation også om vinteren. Området er kendt
for sin havekunst og omfattende frugtavl, sine vidtstrakte bøgeskove
og kilometerlange, hvide sandstrande. |
Lige som i det øvrige Skåne er der mange historiske
steder og bygninger f.eks. gamle slotte og herresæder og mystiske
oldtidslevn fra vikingetiden. I de pittoreske og populære fiskerbyer
som Brantevik kan man vandre omkring i gyder og stræder, som tit er
kantet af små skånelænger tæt omgivet af rosenhaver. Den østerlenske
idyl byder også på åbne landskaber med græssende dyr, hvor gamle
gårde af sten og bindingsværk ligger strøet rundt mellem de bølgende
marker.
Enkeltheden, skønheden og det klare blå lys på
Østerlen har draget mange kunstnere til sig. Om vinteren er
Østerlen et vidunderligt sted til hvile, kunstnerisk
udfoldelse og til rekreation. Når turistsæsonen kommer,
begynder det at sprudle af liv og så bliver kulturtilbudene
mange: Musik, teater, dans og flere forskellige typer af
kunst. Det hele begynder under påskens kunstuge og kulminerer
under sommerens varme. Så kan man bruge dagene på at køre
rundt og se på malerier, besøge haver, handelsboder og andre
personlige butikker med kunsthåndværk fremstillet af dygtige
kunsthåndværkere. Man kan også gøre fund hos nogle af
Østerlens mange antikvitetshandlere, på loppemarkeder eller
auktioner.
|
Har man lyst til at spise og drikke
godt, er der et stort udbud af kroer, restauranter,
fiskerøgerier, hyggelige caféer og kaffesteder. Specielt
under sommeren er der mange dygtige, ofte kendte kokke,
som benytter regionens fine produkter til deres lækre
anretninger. |
|
|
|
Andre populære aktiviteter i dette område er golf,
lystfiskeri, vandsport,cykling, svømning, sejlads, ridning,
vandreture, fuglekiggeri, boule og vinsmagning. |
|